Projekt bæredygtighed

Hvordan kan vi lokalt bidrage til løsninger på klimaudfordringerne?

Projektspørgsmål

Hvordan kan vi lokalt bidrage til løsninger på klimaudfordringerne?

Projektbeskrivelse

Eleverne skal i fællesskab arbejde hen mod, at finde løsninger som lokalt kan bidrage til afhjælpe problemer, der er opstået pga. af klimaforandringer?

FIRE-modellen


Forståelsesfasen

Introduktion:
PowerPoint; overordnet intro til problemstillingen
Introduktion til de innovative mål
Introduktion til de overordnede idéer med projektet (projektets forløb):

- Faserne

- Fagene

- Turene

Introduktion til krav til logbogsskrivning (plus udlevering af logbog indeholdende skitse til grup- pekontrakt, mål og kriterier for den endelige vurdering).
Introduktion til brug af vidensvæg.

Redskaber:

Informationssøgning
Interviewteknik og interviewtyper samt disses anvendelse Målestoksforhold
Skabelon til baggrundsartikel

Indhold:

Energi – menneskerettigheder, klimamål, økonomi, procentregning,
Affald – ansvarlig for klimaet FN, procentregning, økonomi, beregninger på CO2 udtryk i mad- varer, affaldssortering, dagrenovationen.
Mad – Permakultur-/skovhaver, besøg på Vestforbrændingen, nye afgrøder, plantegning af ha- ver, Aiah Noack (Naturplanteskolen) gæstelærer
Transport – EU-regler, konstruktioner (miljørigtig emballage, form på anhænger, hvordan fyl- der emballagen mindst muligt, hvordan kan det pakkes?), flytrafik, kollektiv kontra privat transport
Design – Arbejdstegninger, materialevalg, investeringer, budget
Overordnet – Hvordan kan fremtiden se ud? Natursyn

Ture - Vestforbrændingen, InQvation, Designskolen

 

Idegenerering

  1. Se video med innovative piger (Shit Happens; TV2)

  2. Kategoriseringsøvelse:
    I prægrupper får eleverne alle fagbegreberne fra vidensvæggen i en kuvert.
    Grupperne danner egne kategorier af ordene.
    Kategorierne fremlægges i klassen.
    Der tages billeder af alle kategorier, og disse lægges ind på Meebook, sådan at eleverne kan orientere sig dér i forbindelse med den følgende øvelse.

  3. Hurtigskrivning: Hvad var spændende? Hvilke tanker har kategoriseringsøvelsen givet dig? Hvilke idéer? Hurtigskrivningen slutter med en prioritering af de faglige kategorier (energi, affald, mad, transport, design); hvad vil du helst arbejde med?

  4. Ud fra hurtigskrivningen og prioriteringen danner lærerne grupperne på tværs af klas- serne.

  5. Gruppekontrakt udarbejdes.

  6. Idégenerering: Små øvelser i at tænke ud af boksen (kort med genstande og steder – ”ja, og...” mv.)

  7. Kopi 9 fra FIRE-modellen kopieres og hænges op.

  8. CL-øvelse: Bordet rundt (byg videre på hinandens idéer)

  9. Idéudvælgelse.

  10. Tegninger og beskrivelser af idéen (evt. formkrav).

  11. InQvation, Thomas Gylakolay, Aiah Noack, Mettes far (hr. Thune), Mettes bror (hr. Thune junior) med flere kommer på besøg. Giver feedback på idéen.

  12. Idéen forfines efter feedback – denne arbejdsproces foregår på InQvation og på Char- lotteskolen.

Hver gruppe får en plade, som bliver gruppevidensvæg.

Tur – InQvation (workshop; grupperne arbejder videre med de idéer, som de præsenterede for panelet).

 

Realisering

  • Arbejde med prototyper.

  • Vejledning: Alle grupper skal skrive sig på vejledning én gang om dagen – til slut i vej-

    ledningen skal de skrive pointer i deres logbog.

    Benspænd til produkt:

    1. Produktet skal kunne løse et naturvidenskabeligt problem.
    2. Produktet skal illustreres, uanset om det er et fysisk produkt eller et koncept.
    3. Eleverne skal lave en kampagne for at promovere deres produkt (minimum levende re
    klame og baggrundsartikel, men også gerne flyers, trykte reklamer eller andet).

Fremvisning (For hvem? Hvor? Hvordan?)

Teknik- og miljøudvalget
Ayah Noack (Naturplanteskolen) InQvation
Thomas Gyalokay (naturvejleder) Hr. Thune senior

Benspænd:

  1. Præsentation af problemstillingen – uddybet med fagligt indhold.
  2. Brug af faglige begreber, viden og færdigheder fra forståelsesfasen.
  3. Grupperne skal tilføre ny viden.
  4. Visning af kampagnen.