Skip til hoved indholdet

Naturvejleder Thomas Gyalokay tilbyder gratis, lærerige aktiviteter for alle klassetrin i dette skoleår 2025/26

Aktiviteterne er til at integrere i mange faglige undervisningsforløb og skabe konkrete praktiske læringsoplevelser. Kig programmet herunder igennem

Alle undervisningsforløb udbydes på tirsdage, onsdage og torsdage og fortrinsvis formiddage. Bemærk også de perioder, hvori tilbuddene udbydes.

Om tilbuddene og din rolle som lærer

Al erfaring viser, at eleverne får mest ud af en naturvejlederaktivitet, hvis det er en del af et forløb, så der foregår læring før, under og efter naturvejlederaktiviteten. Der er uddybende links til nogle af tilbuddene og ellers opfordrer jeg dig/jer til at ringe og spørge ind til indhold, mulighed for tilpasning til dit/jeres forløb og evt. ideer til forforståelse og efterbehandling.

Under en ekskursion gælder ønsker om ”Co-teaching”, hvor du er velkommen til at indtage en aktiv læringsposition. Som minimum er din rolle at støtte op om aktiviteterne (ofte gruppearbejdet), støtte eleverne i aktiviteterne, danne bro mellem elevernes forforståelse og de aktiviteter/spørgsmål vi arbejder med og bidrage til, at alt anvendt grej kommer hjem og evt. på plads. Med hensyn til efterbehandling af aktiviteter, kan der ofte være behov for, at du fotograferer de aktiviteter og produkter, som eleverne arbejder med.

Vejrlig?

Det er svært at lave faste regler om regnvejr. Det lader til, at vi får stadig flere regnvejrsdage i Danmark, men det er kun ved sikker melding om vedvarende regn, at jeg aflyser ture. I mange tilfælde kan vi gå i ly for en byge eller tage regntøj på. Men du kender børnene bedre end jeg. Ved en tvivlsom vejrudsigt kan vi ringe sammen en til to dage forud.

Transport?

Du/I står selv for transport til aktiviteten, med mindre andet er beskrevet. Tjek bustider mm i god tid og kommuniker (SMS) om eventuelle forsinkelser.

Madpakker

På de fleste af turene vil det være oplagt at slutte ekskursionen med madpakker og hygge/leg.

Sådan booker du:

Skriv eller ring til Thomas Gyalokay

Thomasgy@htk.dk Tlf. 2146 9414.

Tilbud om naturvejledning er først til møllen. Da der kan være mange tilbud i bestemte perioder, kan der blive ”udsolgt” af dage og aktivitetstyper.

Turene kan i en del tilfælde gennemføres på mange lokaliteter. Ved booking aftaler vi, hvor aktiviteten skal afholdes og den præcise mødetid, som passer jer bedst.

Aktiviteter

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

Nyttige genveje:

Aula

Kontakt os

Skole- og PPR-center
Telefon: 43 59 10 00
email: spc@htk.dk