---
title: "Læringsspiralen"
description: "Oplev Læringsspiralen – et eventyrligt møde mellem natur, leg og læring 🌍"
date: "2026-05-12"
created: "2025-10-22"
---

# Oplev Læringsspiralen – et eventyrligt møde mellem natur, leg og læring 🌍

[Hjem](https://fremtidensskole.htk.dk/)

                    [Links](https://fremtidensskole.htk.dk/links)

                [Læringsspiralen](https://fremtidensskole.htk.dk/links/laeringsspiralen)

![](https://fremtidensskole.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/5bf78286-75fa-4241-62a5-08de10f97efd?width=800)

**Læringsspiralen** henvender sig primært til børn og unge og er skabt som et aktivt læringsrum, hvor natur, bevægelse og FN’s Verdensmål mødes.

Spiralen er 29 meter lang og opført i træ med farvet sikkerhedsglas. Langs forløbet ligger **17 små verdensmålshytter**, hver på ca. 7,5 m². Hytterne er halvåbne og fungerer som små opholdssteder, hvor eleverne kan sidde, stå eller ligge – ideelle til refleksion, gruppearbejde eller mindre aktiviteter.

I centrum af spiralen findes en **stor træplatform formet som et verdenskort**, der danner rammen om fælles samlinger, opgaver og dialog om verdensmålene.

Læringsspiralen ligger i **Hedeland Naturpark** – et tidligere grusgravsområde, der i dag er et af Vestegnens mest kendte og varierede naturområder. Her kombineres naturoplevelser med læring, udsyn og rum til fordybelse.

For at arbejde aktivt med verdensmålene under besøget kan I benytte **Woop-appen**.
Appen indeholder **”Verdensmålsruter i Hedeland”**, hvor eleverne kan gå på *jagt* efter digitale poster, løse quizzer og opgaver, og lære om verdensmålene gennem bevægelse og samarbejde i naturen.

👉 [Du finder Woop-appen her](https://dds.dk/woop)

Læringsspiralen kan bruges som udgangspunkt for tværfaglige forløb, temadage eller naturdage, hvor eleverne arbejder med bæredygtighed, globalt udsyn og lokale handlemuligheder.
