Oplysning om behandling og overførelse af persondata
Lovgrundlag for behandlingen
Hjemlen for at behandle personoplysningerne er udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
Ansvarlig
Oplysningerne indsamles af Høje-Taastrup Kommune, som er dataansvarlig. Høje-Taastrup Kommune er derfor ansvarlig for indsamling, opbevaring og beskyttelse af oplysningerne.
Høje-Taastrup Kommune kan kontaktes på tlf. 43 59 10 00 og mail: spc@htk.dk.
Databeskyttelsesrådgiver: uue@hvidovre.dk, Tlf.: 23 99 05 15
Formål med dataindsamling og overførsel af personoplysninger
Som offentlig instans (skole og børnehave) indsamler og overfører vi data om børn i vores institutioner for at støtte børn, der kan have sproglige og læserelaterede udfordringer, og for at sikre, at det enkelte barns behov bliver imødekommet bedst muligt.
Formål med dataindsamling:
Vi indsamler data om børn for at kunne give dem de rette ressourcer og støtte i deres udvikling. Især kan data være nødvendigt for at identificere eventuelle sprog- og læsevanskeligheder tidligt, så der kan iværksættes de nødvendige tiltag.
Formål med dataoverførsel:
Data overføres fra børnehave til skole, når et barn nærmer sig skolestart. Formålet med overførslen er at sikre en glidende overgang og give skolen de nødvendige oplysninger til at tilpasse klassedannelse og ressourcetildeling. På denne måde kan børn med potentielle sproglige eller læserelaterede udfordringer få støtte fra starten af skoleforløbet.
Oplysningerne indsamles alene til det formål, der er beskrevet ovenfor. Oplysningerne anvendes ikke til andet end det formål, der er oplyst.
Behandlingens varighed
Vi opbevarer kun barnets data, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med dataindsamlingen og overførslen. Data opbevares i henhold til gældende lovgivning og kommunale retningslinjer. Når data ikke længere er relevante for barnets uddannelsesforløb, vil de blive slettet eller arkiveret efter lovens krav.
Dine rettigheder
Du kan til enhver tid benytte dig at de rettigheder, der følger af lov, herunder blandt andet ret til indsigt. Rettighederne udøves ved at kontakte Skole- og PPR-center eller databeskyttelsesrådgiveren.
Ret til indsigelse
Som forældre har I ret til at gøre indsigelse mod indsamling og overførsel af jeres barns data. En indsigelse vil blive vurderet, og vi vil tage hensyn til særlige forhold. Dog gør vi opmærksom på, at dataene er vigtige for at kunne yde den bedste støtte til barnet. Hvis I ønsker at gøre indsigelse eller har spørgsmål til indsamlingen og brugen af data, er I velkomne til at kontakte os.
Vil du klage?
Eventuelle klager kan indsendes til Datatilsynet. Du kan finde mere information på Datatilsynets hjemmeside eller på følgende link: https://www.datatilsynet.dk/borger/klage