De 4 K’er
I dag taler vi meget om kompetencer i det 21. århundrede, men hvad betyder det egentlig?
Begrebet omfatter både skolens rolle, elevernes færdigheder og fremtidens samfund - med andre ord en række kompetencer til at kunne klare sig i den verden, der møder eleverne, når de går ud af folkeskolen. Viden alene kan ikke længere sikre succes i en verden med hurtig adgang til information. Mange job vi kender i dag fandtes ikke for 30 år siden. Elever skal derfor uddannes til både at udfylde eksisterende job og skabe nye.
Forskellige organisationer har deres egne fortolkninger af de nødvendige kompetencer, men de kredser alle om lignende begreber. Her fokuserer vi på fire centrale kompetencer, baseret på de fire K'er.
De Fire K'er
- Kreativitet: Skabe og innovere, være idérig og original, lære af erfaringer.
- Kollaboration: Samarbejde ligeværdigt, tage ansvar, være åben.
- Kritisk Tænkning: Problemløsning, analyse, evaluering, stille spørgsmål.
- Kommunikation: Lytte, udtrykke idéer, bruge forskellige platforme og udtryk.
For at styrke disse kompetencer i folkeskolen kræves en ændret tilgang til undervisning. Traditionelle klasselokaler med stolerækker foran et kateder giver ikke plads til samarbejde, kreativitet og projektbaseret arbejde.
Taksonomi for de fire K’er
Formålet med taksonomien
Det er ønsket med taksonomierne, at de kan være til inspiration og hjælp i forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af projektforløb med elever og kollegaer.
Taksonomien kan give et fælles sprog for de fire K’er–og elevernes progression inden for K’ernes kompetenceområder. Klik her for at downloade taksonomierne