Skip til hoved indholdet

Samarbejdspartnere

Her kan du finde eksterne og interne samarbejdspartnere fra lokalmiljøet

Der kommer hele tiden nye virksomheder og interne initiativer, som gerne vil have et samarbejde med skolerne i Høje Taastrup kommune. Vi vil løbende samle initiativerne på denne side. Det spænder bredt fra kunst og kultur, til samarbejde tværs over Atlanten til uddannelse og job.

Hvis I kender til nogen eller selv er interesseret i et samarbejde, kan du/I kontakte Trine Vibe Matzen på: Trinevma@htk.dk. 

Sisters Hope Home: Kunstnergruppe placeret i Hedehusene

Sisters Hope er en anerkendt og prisvindende dansk kunstgruppe som har præsenteret deres kunst i ind- og udland. Aktuelt er de ved at udforske en ny kunstretning som de kalder ‘beboelseskunst’. Dette ses eksemplificeret i deres 3-årige performance, Sisters Hope Home, der afvikles i en tidligere SFO i Hedehusene. Hvis man som publikum køber billet til denne “forestilling”, booker man sig ind på et ophold, der strækker sig over 24 timer. Her vil man træde ind i en poetisk og sanselig verden og man vil så at sige bebo kunstværket. Undervejs vil man lave mad, spise, sove og leve tæt sammen med Sisters Hopes performere i en potentiel fremtidig verden kaldet The Sensuous Society. Fra asken af de nuværende økologiske og økonomiske kriser er et nyt sanseligt samfund vokset frem og gennem ritualer og performative øvelser vil det deltagende publikum udforske dette poetiske parallelunivers sammen med Sisters Hope.

Sisters Hope

Tilbud til skoler i Høje-Taaastrup Kommune

Sisters Hope har siden stiftelsen i 2008 udviklet et læringsprogram, Sanselig Læring, som de har faciliteret på skoler og undervisningsinstitutioner. Med afsæt i Sisters Hope Home og deres erfaringer med Sanselig Læring, tilbyder Sisters Hope at facilitere workshops og projektbaserede undervisningsforløb for alle skoler i Høje-Taastrup Kommune, hvor det er gratis at deltage.

Et potentielt samarbejdsprojekt kan have mange former. Det kan være en enkeltstående 2-timers workshop eller et projekt som udfolder sig over længere tid med flere besøg i Sisters Hope Home (og eventuelt overnatning i husets sovesal). Sisters Hope vil tilpasse og designe det specifikke forløb således at det matcher den enkelte klasses muligheder og alderstrin.

Projektbaserede læringsforløb

Sisters Hope vil gerne skabe og udfolde projektbaserede læringsforløb i samarbejde med en eller flere skoleklasser. For at indkredse mulige tematikker og retningen på et potentielt projektbaseret læringsforløb har Sisters Hope her skitseret nogle overskrifter som et givent forløb eventuelt kunne afvikles under. Se mere om dette i kompendiet. 

Læs mere om Sisters Hopes tilbud til HTK her: Sisters-Hope oplæg projektbaserede forløb

Samarbejde med High Tec High

High Tech High er en organisation, der driver skoler i Californien, USA, og som har gjort sig internationalt bemærket pga. det markant høje antal elever, der fortsætter uddannelse efter endt grundskole.
Alle High Tech Highs skoler er baseret på projektbaseret læring med fokus på Deeper Learning-kompetencer for den enkelte elev. 

Hvad indebærer et samarbejde med HTH?

  • Planlægge og lave et projekt med en lærer (eller et team af lærere) fra High Tech High engang i løbet af skoleåret 2024-2025. Det nøjagtige tidspunkt og varighed af projektet er besluttes i fællesskab under planlægningsprocessen.
  • 10 planlægningssessioner fra 16.30-17.30 med partnerlærere (ca. 1 gang pr. måned).
  • Et kick-off arrangement (august), check-in (november), evaluering (maj). Hver er en times session med Imagine If.
  • Dette er en fantastisk mulighed for at hjælpe dine studerende med at arbejde med studerende i USA, mens du også lære af High Tech High-lærere om projektbaseret læring
  • Planlægningssessioner vil foregå på engelsk.

Se mere om samarbejdet her: Samarbejde mellem HTH og HTK 

UUC med fokus på job, uddannelse og praktik for alle klassetrin

UUC er vores unge- og uddannelsescenter i HTK. UUC har uddannelsesvejledere på alle skoler, som rigtig gerne vil hjælpe til med at planlægge og lave meningsfulde PBL-forløb på kommunens skoler. UUC har mange kontakter til lokale virksomheder, og har derfor en hurtig indgang til autentiske samarbejdspartnere. Se mere om det i nedenstående. 

Hvis det lyder interessant så grib ud efter din lokaleuddannelsesvejleder eller find mere info her.

Hvad kan UUC tilbyde?

  • Klimahåndværker i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole
  • Velfærdsmedarbejder i samarbejde med SOSU H (se mere her)
  • Tech-medarbejder i samarbejde med Microsoft/under udvikling
  • Projekt: Min Fremtid
  • Projekt: Flyt hjemmefra
  • PBL-forløb i forbindelse med valgfag i musik

Find desuden et færdigt og tilrettelagt PBL-forløb med fokus på praktik i 8. og 9. klasse.

Se mere om det her: 

Hvis du vil vide mere om unge- og uddannelsescentret kan du klikke her.

Musisk, kreativt PBL-forløb med Kulturskolerne

Kulturskolerne i Høje-Taastrup er i gang med en udviklingsproces hen imod at samarbejde med flere folkeskoler om kreative læringsforløb. Kulturskolerne har omkring 20 undervisere, som er eksperter indenfor de kunstneriske fag og kan bl.a. byde ind med specialiseret viden om:

  • At være udøvende musiker og mestre sit instrument til fingerspidserne
  • At være kunstner og arbejde med forskellige materialer og udtryksformer
  • Kreativ idéudvikling, afprøvninger og produktproduktion
  • Skabende og kunstneriske processer

Kulturskolernes medspil i PBL forløb 

  • Give inspiration og metoder til at bruge kreative, kunstneriske og skabende processer i PBL 
  • Musik- og Kulturfagene kommer mere i fokus i PBL
  • Kunstneriske greb til at angribe produktet i PBL på anderledes måder
  • En producerende tilgang hvor eleverne i de skabende processer finder frem til produkter, som har værdi for dem selv og andre

Se mere om samarbejdet med kulturskolerne her: PBL-forløb med Kulturskolerne i Høje Taastrup

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

Kontakt os

Skole- og PPR-center
Telefon: 43 59 10 00
email: spc@htk.dk

 
Tilgængelighedserklæring