Protokoller
Du kan bruge protokoller i din undervisning, men også til team- eller personalemøder
Formålet med protokoller er at skabe en struktur, så alle kan være med, når der planlægges i teams eller løses opgaver i en undervisningssituation. Man kan forstå en protokol, som et sæt rammesættende regler, der skal sikre at alle deltagere har et ansvar for en given opgave, der skal løses - hvad enten du er lærer eller elev.
Nedenfor bliver du præsenteret for en række forskellige protokoller. Protokollerne er inddelt i:
- Branstorming og idégenereing (protokoller der hjælper eleverne gennem egne refleksioner at finde løsninger på opgaven/spørgsmålet, som skal afdækkes)
- Diskussion og videndeling (skaber rum til at tænke samt mulighed for, at alle deltagere bliver aktive i deres egen læring).
- Projekttunning og feedback (elev-til-elev-metoder hvor eleverne bruger hinanden til at gøre deres projekter skarpere)
- Fremvisning (protokoller som kan benyttes ved fremvisninger)
- Lærernes planlægning og teamsamarbejde (protokoller som kan hjælpe til i planlægningen af projekter lærerne imellem)
Hvis du klikker på et af nedenstående links, så vil det føre dig videre til henholdsvis LEAPS-skolernes hjemmeside, hvor der ligger 20 protokoller, eller El-Educations hjemmeside, hvor er ligger 56 protokoller (på engelsk), eller Imagine If, hvor der ligger 10 protokoller, som du/I kan afprøve.
1. Brainstorming og idégenerering
Denne øvelse sikrer at alle bidrager, og tilskynder deltagerne til at tænke hurtigt. Deltagerne skriver/tegner deres idé på arket, og giver pen og papir videre til den næste, som enten udvikler på det der lige er tegnet/skrevet, eller tilføjer en helt ny idé. Øvelsen er tidssat til 7 min hvorefter gruppen skal blive enige om en fælles løsning og idé.
Brainstorming er en klassisk idegenereringsteknik, og anses som en af de mest effektive metoder til at få mange ideer i en gruppe på kort tid. Den største ulempe ved metoden kan dog være, at gruppedynamikker og selvcensur ofte forhindrer deltagerne i at dele deres mere fantasifulde ideer. Derfor anvendes regler for brainstorming, som beskrevet nedenfor.
Reglerne for Brainstorm:
- Døm ikke egne eller andres idéer
- Gå efter kvantitet
- Opfordr til vilde idéer
- Byg videre på andres idéer
- Vær visuel
Se evt. en lille film om reglerne her!
Vejledning
- Skriv/tegn problemet der skal løses i midten af papiret.
- Deltagerne skriver nu deres idéer ned på post-its eller direkte på flipcharts/papiret.
- Bliv inspireret af andres idéer, og tilføj gerne nye vinkler til de andre deltagers bidrag.
- Tænk ud af boxen og vær urealistisk og fjollet
- Idéernebehøverikkehængesammenmednogetdererskrevet,fåbarealle tanker ned på papiret.
- Øvelsenertidssattil5min.
- Bliv enige om den bedste idé til gruppens samlede løsning.
God teknik for grupper til at aktivere alle deltagere og skabe mange idéer. Brainwalking er en version af den klassiske brainstorm, som er god til at aktivere alle deltagere og potentialt skabe mange idéer.
Reglerne for Brainstorm:
- Døm ikke egne eller andres idéer
- Gå efter kvantitet
- Opfordr til vilde idéer
- Byg videre på andres idéer
- Vær visuel
Se evt. en lille film om reglerne her!
Vejledning
- Der deles et flip chart papir ud til alle deltagere (husk at skrive læseligt på papiret).
- Hver deltager til at skrive en idé på deres papir, som de ønsker at de andre i gruppen skal forholde sige til og evt. bygge videre på.
- Deltagerne rokere en gang til højre og bygger videre eller skab en helt ny idé baseret på flipchartens indhold/idé.Deltagerne kan anvende ord, symboler, tegninger. Ca. 1 min per runde. Husk at denne del af øvelsen foregår i stilhed.
- Roker indtil hvert flipchart indeholder 6 eller flere idéer.
- Ejeren til den oprindelige idé udvælger den/de bedste idéer. Præsenter den/de bedste idéer for gruppen.
- Bliv enige om den bedste idé til gruppens samlede løsning
Man kan bruge nedenstående skabelon eller blot folde et A4-papir tre gange, så har man 8 felter til at tegne i.
Crazy 8 er en tempofyldt, idegenererings øvelse, som kan få de involverede til at tænke mere kreativt og alsidigt om det problem, der skal løses.
Se en lille film om denne metode her!
VEJLEDNING
- Giv hver person et A4-ark og bed dem om at tegne otte kasser på det, folde papiret 3 gange, eller benyt Crazy 8 skabelonen.
- Indstil et stopur på 40 sekunder og bed gruppen om at skitsere 8 hurtige ideer på 40 sekunder hver.
- Når uret ringer, tegnes der i nye 40 sekunder i næste felt.
- Deltagerne skal nu præsentere deres to eller tre bedste ideer, til resten af gruppen.
- Når alle har præsenteret, stemmes der om gruppens to foretrukne ideer ud fra de præsenterede ideer. Normalt vil der være en eller to foretrukne ideer. Hvis der er mere end én ide, kan der stemmes igen, eller lade bedste/mest kreative argument vinde.
Ideen med Crazy 8 øvelsen er at generere så mange ideer som muligt inden for en kort tidsramme, med fokus på mængden af ideer ikke kvalitet, så forhåbentlig i slutningen af øvelsen, har du fået et væld af forskellige ideer. Ud af alle disse, vil nogle af dem ikke være brugbare, nogle af dem vil være duplikater, men nogle af dem vil indeholde et fantastisk lille frø, der kan spire til noget ganske særligt.
Deltagerne har hver et ark, hvor venstre side af arket skal bruges til egne idéer, og højre side til andres idéer. Denne øvelse er velegnet til at udveksle idéer, løsninger, svar osv. Kan også gennemføres mundtligt.
VEJLEDNING
- Deltagerne brainstormer idéer til løsningen, og skriver de bedste ned i venstre kolonne. (2 min)
- Deltagerne cirkulerer imellem hinanden. Når man møder en makker, giver man én idé og man får en idé, som man ikke havde i forvejen. Den nye idé skrives i højre kolonne.
- Når tiden er gået, vender deltagerne tilbage til bordet og deler de nye idéer, evt. med Ordet rundt.
- Bliv enige om den bedste idé til gruppens samlede løsning.
En øvelse som viser potentialet af dårlige idéer, som kan anvendes til at initiere kreative procesesser og samarbejde. Øvelsens formål er at skabe et trygt forum for brainstorming, og den egner sig derfor godt i starten af en idéudviklingsproces. Fokus er at udvikle dårlige idéer og undersøge, hvilket potentiale disse kan have ved at vende dem til gode ideer.
Reglerne for Brainstorm:
- Døm ikke egne eller andres idéer
- Gå efter kvantitet
- Opfordr til vilde idéer
- Byg videre på andres idéer
- Vær visuel
VEJLEDNING
- Deltagerne har 3 minutter til at komme på så mange dårlige ideer som muligt, som skrives på eget papir.
- Herefter har deltagerne 2 minutter til at udvælge deres dårligste ide samt skrive hvorfor det er den dårligste ide og skrive ideen i en linje eller overskrift på et nyt papir/post it.
- Deltagerne fortæller derefter meget kort om deres dårlige idé til gruppen. Dette er blot for at alle kan høre om de dårlige og ofte underholdende ideer.
- Bagefter må deltagerne stjæle den dårligste ide fra hinanden. Alle deltagere skal altså have et papir/post it med en dårlig ide fra en anden deltager.
- Deltagerne får nu 2 minutter til at vende den dårlige ide til en god ide, og til at være klar til at præsentere ideen.
- Dernæst præsenterer deltagerne deres gode idé i gruppen på max. et minut.
- Herefter udvælges den bedste idé i fællesskab, som er udgangspunktet for gruppens samlede løsning - der må gerne tilføjes og ændres på detaljerne.
Den klassiske brainstorm, hvor man har et stort stykke papir eller en masse post it’s. Træk forskellige roller (maler, fysiker, hestehvisker, blind...) og brug dem som udgangspunkt for de ideer, du skriver ned på papiret.
Spørg: ”hvordan ville en... kemiker... løse denne opgave?”
Se en lille film om denne metode her!
Individuel idegenerering:
- Tænk på det problem du skal løse og tegn/beskriv din første umiddelbare ide.
- Træk så et personkort og forestil dig hvordan denne person/type/erhverv ville løse problemet eller tænke om din idé.
- Hvad ville personen kunne bidrage med, og hvordan vil det ændre din ide?
Idegenerering i en gruppe:
- Tegn/beskriv problemet der skal løses på et stort papir.
- Alle trækker et personkort og skriver navnet/typen/erhvervet på papiret/post-it og forestil dig hvordan denne person/type/erhverv ville løse problemet eller tænke om din idé.
- Tegn/beskriv neden under hvad ville personen kunne bidrage med, og hvordan vil det ændre din ide?
- Derefter kan man trække et nyt personkort eller tillægge noget til andres tilføjelser.
- Bliv enige om den bedste idé til gruppens samlede løsning.
Den kooperative struktur "Mødet på midten" er god til at få alle elever i et team til at opnå enighed eller få nye ideer.
VEJLEDNING
- Læreren stiller en opgave/et spørgsmål.
- Alle skriver i deres eget felt så mange svar/eksempler som muligt (selvstændigt/individuel brainstorm)
- Teamet starter ”ordet rundt”, team-medlem 1 fremlægger sit første svar/eksempel og teamet debatterer svaret/eksemplet. Hvis teamet er enige om, at svaret/eksemplet er godt, skriver team-medlem 1 eksemplet i midterfeltet.
- Team-medlem 2 fremlægger sit første svar osv. Der fortsættes med ordet rundt...
- Bliv til sidst enige om den bedste idé til gruppens samlede løsning.
Diskussion og videndeling
Formål:
Fiskebowlen er en elev-til-elev læringsstrategi, hvor nogle elever er i en ydre cirkel, og en eller flere er i centrum. I alle fiskebowlsaktiviteter har både dem i de indre- og dem i de ydre cirkel roller at udfylde. Elever i inderste cirkel skal løse en given opgave. Den ydre cirkel fungerer som observatører og kan vurdere den inderste cirkels interaktion. Fiskebowl kan både bruges til at vurdere forståelse, vurdere gruppearbejde, tilskynde til konstruktiv elev-til-elev vurdering, diskutere spørgsmål i klasseværelset og/eller til at modellere specifikke teknikker såsom litteraturcirkler eller sokratiske samtaler.
Tid:
20-45 min. afhængig af indholdet.
Materialer:
- Papir og blyant
- Stole eller skriveborde til hver elev arrangeret i to cirkler (man kan også stå op)
- Tjekliste eller refleksionsspørgsmål til yderkredseleverne afhængigt af undervisningsbehovet
Vejledning:
- Arranger stole i klasseværelset i to cirkler. Den inderste cirkel kan kun være en lille gruppe.
- Forklar aktiviteten for eleverne og sørg for, at de forstår de roller, de vil spille.
- Du kan enten informere dem, der vil være inde i forvejen, så de kan forberedes eller bare fortælle dem, når aktiviteten begynder. På den måde kommer alle bedre forberedt.
- Gruppen i den inderste cirkel interagerer ved hjælp af en diskussionsprotokol eller "manuskriptet" til et rollespil.
- Giv hver elev i den ydre cirkel en liste over aspekter af gruppeinteraktion, som de stille bør observere og kommentere – for eksempel om gruppemedlemmerne bruger navne til at henvende sig til hinanden, skiftes til eller lade alles stemme blive hørt.
- Sørg for, at alle elever skiftes til at være i både den indvendige og udvendige cirkel på et tidspunkt, selvom de ikke alle behøver at være med i begge, hver gang du laver en Fiskebowl-aktivitet.
Variation:
- Hver person i den udvendige cirkel kan have én mulighed under fiskeskålen for at fryse eller stoppe de indvendige elever. Denne person kan derefter stille et spørgsmål eller dele en indsigt.
- Bed hver elev i den ydre cirkel til at observere én elev i den inderste cirkel (du skal muligvis fordoble, tredoble eller firdoble) – for eksempel ved at tælle op, hvor mange gange eleven deltager eller stiller et spørgsmål.
Formål
Den sokratiske samtale fremmer tænkning, meningsskabelse og evnen til at debattere, bruge beviser og bygge på hinandens tænkning. Når det er godt designet og implementeret, giver samtalen en aktiv rolle til hver elev, opmundrer eleverne til kritisk tænkning samt lærer eleverne evnen til at diskutere.
Tid:
30-60 min.
Materialer
- Provokerende spørgsmål til diskussion, valgt på forhånd
- Tilknyttede tekst(er)
- Ankerdiagram for protokolnormer
Vejledning
- Placer eleverne i en cirkel (eller to en indre og ydre hvis du benytter dig af fishbowl).
- Vælg et relevant stykke tekst eller en samling af korte tekster relateret til projektspørgsmålet. Dette kan være et uddrag fra en bog eller en artikel fra et magasin, et tidsskrift eller en avis. Det kan også være et digt, en novelle eller en personlig erindringsbog. Teksten skal give mulighed for forskellige synspunkter.
- Lav et åbent, provokerende spørgsmål som udgangspunkt for samtalen. Spørgsmålet bør formuleres, så det fremkalder forskellige perspektiver med mulighed for kritisk tænkning. Eleverne kan også lave spørgsmål til diskussion.
- Eleverne forbereder sig til samtalen ved at læse det valgte tekststykke på en aktiv måde, der hjælper dem med at opbygge baggrundsviden til deltagelse i diskussionen. Kun hvis man har læst tekststykket, får man "billet" til at deltage i samtalen. Læsning af tekststykket kan nemt inkorporeres med læsestrategier. Eleverne kan for eksempel blive bedt om at læse artiklen på forhånd og "tekstkode" ved at understrege vigtig information, sætte spørgsmålstegn ved dele, de undrer sig over, og udråbstegn ud for dele, der overrasker dem.
- Når seminaret begynder, skal alle studerende involveres og sørge for, at andre i gruppen bliver draget ind i diskussionen.
- Begynd diskussionen med det åbne spørgsmål designet til at fremprovokere kritiske refleksioner og forskellige perspektiver. Hvis du bruger fishbowl kan den indre cirkel-elever vælge at flytte til et andet spørgsmål, hvis gruppen er enig, eller facilitatoren kan stille opfølgende spørgsmål.
- Diskussionen fortsætter, indtil du ringer tid. På det tidspunkt evaluerer gruppen deres proces; hvis du bruger en fiskebowl (se ovenfor), giver de ydre cirkelmedlemmer deres feedbackark til de indre gruppeelever.
Protokolnormer:
- Respekter andre elever. (Udvis åbenhed og værdsæt andres bidrag.)
- Vær aktive lyttere. (Byg på hinandens ideer ved at henvise til dem).
- Hold fokus på emnet.
- Foretag specifikke referencer til teksten. (Brug eksempler fra teksten til at forklare jeres pointer.)
- Giv input. (Sørg for deltagelse.)
- Stil spørgsmål. (Afklarende spørgsmål og uddybende spørgsmål, der skubber samtalen længere og dybere, når det er relevant).
Formål:
Chalk talk er en skriftlig protokol hvor eleverne responderer på skrift på et vigtigt åbent spørgsmål i stilhed. Det er en måde at opfordre til diskussion og opmærksomhed på problemer, perspektiver og akademiske udfordringer. Chalk talk overkommer de sociale blokeringer, der ofter kan påvirke kommunikationen i et klasserum og sikrer alle stemmer bliver hørt. Protokollen er en eminent måde at opdage mønstre af problemer, da eleverne reflekterer over den information, de har delt.
Tid:
30-45 min.
Roller:
- Facilitator: Introducerer protokollen, holder styr på tiden og sikrer alle deltagere følger protokollen korrekt
- Deltagere: har hver sin farve tusch/blyant og deltager i stilhed (Protokollen virker kun, når deltagerne svarer inden for tidsrammen og er stille undervejs)
Protokolnormer:
- Vær nysgerrig på hvad alle skriver
- Lad din egen stemme blive set og svar på andres
- Alle meninger er velkomne, men ingen personlige angreb
- Kommenter med en intention om at forsætte diskussionen
Vejledning:
- Introduktion. Facilitatoren introducerer protokollen, normerne, gennemgår den skridt for skridt og svarer på spørgsmål om den (5 min)
- Sæt rammen. Formuler en eller flere vigtige og åbne spørgsmål der vil fremprovokere kommentarer og svar. Skriv dem øverst på et stort stykke papir og hæng dem tilgænglige i klasseværelset.
- Kridt snak. I stilhed bevæger deltagerne sig nu rundt, skriver kommentarer på det
store papir (kan også bruge post-its), svarer på og læser andres kommentarer. Ingen
sidder ned i dette tidsrum. (10-20 min) - Finde mønstre. To-og-to gennemgår eleverne samtlige kommentarer for at finde mønstre, noget der overrasker dem eller noget specielt de lægger mærke til. Noteres på et stykke papir og bliver ikke gjort i stilhed. (5 min.)
- Gruppesnak. Lad alle par dele hvad de har fundet af mønstre og temaer indtil alle perspektiver er delt.
Hvis du vil have den som PDF. så klik her.
Kilde: Kilde: Imagine If
Formål:
Protokollen fungerer godt til at debriefe en tekst, video eller andet matriale. Da deltagerne kun taler med en person af gangen, kan det give mere tryghed og ro til at dele sine idéer, end hvis det foregik i plenum. Derudover giver det deltagerne mulighed for at øve sig i at være både aktiv lytter og taler.
Tid:
15-30 min.
Roller:
- Facilitator/lærer: Introducerer protokollen, holder styr på tiden og sikrer alle deltagere følger protokollen korrekt.
- Deltagere: Forbereder sig inden protokollen og deltager aktivt undevejs.
Vejledning:
- Vælg materiale og spørgsmål. Inde protokollen startes dykkes der ned i et valgt materiale. Ud fra det laver facilitatoren eller deltagerne selv spørgsmål om materialet, som skal bruges som udgangspunkt for protokollen.
- Introduktion. Facilitatoren introducerer protokollen, gennemgår den skridt for skridt og svarer på spørgsmål om den.
- Deltagerforberedelse. Giv deltagerne mulighed for at samle sine tanker omkring materialet inden speeddating starter.
- Klargøring af rummet. Deltagerne stiller op i en inder- og ydercikel med lige mange i hver. Indercirklen vender ryggen mod midten, så de nu alle står ansigt til ansigt med en fra ydercirklen.
- Speeddating. Facilitatoren stiller nu ét spørgsmål og giver deltagerne et tidsrum, de har til begge at få svaret på spørgsmål (fx 3 min). Deltagerne deler nu deres tanker med hinanden. Når tiden er gået, roterer den ene cirkel en tak. Herefter gentages proceduren med et nyt spørgsmål.
- Afslutning. Forsæt indtil alle spørgsmålene fra faciltatoren er besvaret. Giv evt. mulighed for deltagerne kan stille spørgsmål ud til hele gruppen.
Formål:
Denne protokol opfordrer eleverne til at lave omhyggelige observationer og velovervejede fortolkninger. Den fremmer deling af følelser, stimulerer nysgerrighed og understøtter undersøgelse. Brug protokollen for at få eleverne til at tænke over, hvorfor noget ser ud, som det gør. Den kan anvendes i starten af et nyt emne for at vække interesse, med et emnerelateret objekt undervejs, eller ved slutningen for at anvende elevernes viden.
Tid:
Ca. 20 min.
Materialer:
- Et interessant objekt (kunstværk, billede, artefakt eller andet emnerelateret objekt)
- Papir og blyanter (hvis rutinen udføres individuelt)
- Tavle eller stor plakat (til at optage og vise observationer, fortolkninger og undringer)
Normer:
- Vær respektfuldt
- Vær nysgerrig og lyttende
- Vær åben over for nye tanker og ideer
Vejledning:
- Bed eleverne om at foretage observationer af et objekt (2 min.)
- Følg op med spørgsmål om, hvad de tror, der kunne foregå, hvad de tror, denne observation kan være, og hvilke følelser der opstår, når de kigger på det (5 min.)
- Opfordr eleverne til at bakke deres fortolkninger op med grunde (2 min.)
- Bed eleverne om at tænke over, hvad dette får dem til at undre sig over ved objektet eller emnet (2 min.)
- Brug protokollen i gruppediskussioner. I nogle tilfælde kan du bede eleverne om at prøve protokollen individuelt på papir eller i deres hoveder, før de deler med klassen (10 min.)
Vær visuel undervejs på en projektvæg, tavle eller digitalt både i forhold til observationer, fortolkninger og/eller undringer, således de kan ses og bruges under hele øvelsen
Projekttunning og feedback
Formål:
Eleverne skal hjælpe hinanden med at gøre projekterne bedre ved at give feedback med fokus på hvad der fungerer, hvad der kan blive bedre og komme med nye ideer. Man skal i tunningen være skarp på, hvilket fokus der ønskes feedback på - handler det fx om noget særligt indhold, præsentation eller skriftlighed.
Tid:
15- 45 min.
Protokolnormer:
- Træd op eller gå tilbage (del luften)
- Vær hård på indhold, blød på mennesker
- Vær venlig, hjælpsom og specifik med feedback
- Respekter protokollen
Roller:
- Præsentator: Person eller gruppe der bringer et projekt eller en idé der skal diskuteres.
- Deltagere: Gruppen der lytter og giver feedback
- Facilitator: Tidsholderen og en der holder gruppen ansvarlig over for protokollen.
Vejledning:
Opgave | Tid |
Præsentator deler projektets store ideer deltagerne er tavse i løbet af denne tid og tager noter. |
5 min. (2. min.) |
Præsentator rammer et spørgsmål eller noget som de gerne vil have feedback om fra deltagerne. |
2 min. (1 min.) |
Deltagerne skiftes til at stille afklarende spørgsmål til præsentanten. Disse spørgsmål skal hjælpe deltagerne med at forstå projektet. Spørgsmålene skal have svar der er korte, faktiske og lette at besvare. |
5 min. (2. min) |
Deltagerne skiftes til at stille sonderende spørgsmål til præsentanten. Disse spørgsmål er designet til at hjælpe præsentanten med at tænke dybt over deres projekt, spørgsmål eller |
5 min. (2. min.) |
Præsentanterne fjerner sig fra gruppen og deltagerne diskuterer projektet som præsentanterne ikke er til stede. De starter med varm feedback og går ind i cool |
15 min. (2. min.) |
Præsentanterne slutter sig til gruppen og har tid til at kommentere hvad de har hørt, og hvad de tænker nu. Deltagerne er tavse. |
5 min. (2. min.) |
Hver person har mulighed for at reflektere over protokollen. Har vi fulgt normerne? Hvad |
5 min. (2. min.) |
OBS: Det er muligt at varierer i tiden.
Formål:
At deltagerne giver og får feedback på trin i en proces, fx udfyldte planlægningsdokumenter, som kan give ideer til
det videre forløb.
Tid:
25 min.
Materialer:
- Fx kæmpe post-it
- Post-it sedler
- Blyant
Vejledning:
Opgave |
Tid |
Beskriv opgaven og rammerne for besvarelsen af den. |
3 minutes |
Giv i stilhed feedback på tre dele (5 min. pr. del) med post-it sedler:
|
15 minutes |
Tal sammen om feedbacken med din gruppen, og overvej hvad næste skridt skal være. |
7 minutes |
Formål:
Denne protokol hjælper eleverne med at se og udforske flere perspektiver. Den hjælper dem med at forstå, at forskellige mennesker kan have forskellige former for forbindelser til det samme, og at disse forskellige forbindelser påvirker, hvad folk ser og tænker. Dette kan bl.a. bruges i feedback situationer, eller som analyse af et givent indhold. Protokollen kan bruges til at åbne diskussioner om dilemmaer og andre kontroversielle emner.
Tid:
Ca. 35 min.
Materialer:
- Papir og blyanter (til individuelle refleksioner, hvis nødvendigt).
- Tavle eller stor plakat
Normer:
- Eleverne skal respektere og lytte til andres perspektiver.
- Plads til at udtrykke forskellige meninger og synspunkter.
Vejledning:
- Introducer et emne der ønskes feedback på, eller et emne, der omhandler komplekse eller kontroversielle problemstillinger.
- Lav en brainstorming i plenum eller i grupper over forskellige perspektiver. Skriv det op så alle kan se det (7 min.).
- Få eleverne til at vælge et perspektiv at udforske, ved at bruge disse sætninger (7 min.):
- Jeg tænker på ... (emnet) ... fra synspunktet af ... (det valgte synspunkt)
- Jeg mener ... (beskriv emnet fra dit synspunkt). Vær en skuespiller—indtag rollen af dit synspunkt.
- Et spørgsmål jeg har fra dette synspunkt er ... (stil et spørgsmål fra dette synspunkt).
- Få eleverne til at præsentere i plenum (10 min.).
- Diskuter, hvordan forskellige forbindelser og baggrunde kan påvirke, hvad folk ser og tænker (7 min.).
- Få eleverne til at overveje, hvad de kan bruge de nye synspunkter til (2 min.).
Fremvisning
Formål:
At alle elever præsenterer deres læringsberetning.
Tid:
Det er op til jer.
Materialer:
- Borde, plancher er lignende til fremvisningen
- Produkter og delprodukter
Protoknormer:
- Vær sød, specifik og hjælpsom
- Følg stilladseringen for læringsberetningen
Vejledning:
- Alle elever stiller op og gør klar til fremvisning.
- Publikum placeres ved en gruppe med en feedbackseddel (det er vigtigt, at alle grupper har publikum).
- Gruppen præsenterer deres læringsberetning (7 min.)
- Publikum stiller spørgsmål (evt. med hjælp fra feedbacksedlen) (4 min.)
- Publikum giver skriftlig feedback til gruppen (fx en afkrydsning - kan/kan næsten/ikke der endnu (2. min.)
- Rotation
Formål:
Pitch er hvor eleverne præsenterer deres idé og prototype. Pitch-begrebet stammer fra iværksættermiljøet, hvor det ikke er nok at have en god idé, du skal også finde investorer til din idé.
Pitchet skal på kort tid give dine tilhørere svar på de vigtigste spørgsmål og gøre dem interesserede i at vide mere om dig og din virksomhed.
Tid:
Tiden kan variere alt afhængig af det ønskede outcome. Det kan være alt fra elevatormodellen (du har fra 0. etage til 9. etage til at overbevise din chef, om din gode idé), til et pitch i en størrelsesorden ala Løvens Hule.
30 sek.-10 min.
Materialer:
Eventuelle elevprodukter til fremvisning.
Vejledning:
1) Hook (8 sek.!)
Hooket er her hvor du fanger tilhørernes opmærksomhed. Det må gerne være provokerende og intens.
2) Behov (30 sek.!)
Nu har du fanget deres opmærksomhed, så handler det om at beholde den. Det er nu du skal forklare hvorfor det lige er din idé, der er interessant for dem - hvorfor er der et behov for din idé i verdenen.
3) Metode
Det er nu, du skal forklare helt konkret hvordan du har tænkt dig at din ide skal realiseres og fungere. Her er det vigtigt stadig at være skarp og kun fortælle det absolut mest nødvendige for at forstå konceptet.
4) Belønning
Når vi snakker entreprenørskab er det potentielle investor man pitcher for. Her er det selvfølgelig vigtigt at fortælle hvad de får ud af det. Det tvinger eleverne til at tænke over hvilken værdi deres idé skaber.
5) Konkurrenter
Findes der koncepter der minder om ens idé, hvilket der ofte gør, er det vigtigt at man for fortalt hvorfor netop ens idé er bedre end de eksisterende.
6) Afslutning
Dette er muligvis det vigtigste punkt i hele pitchet, da det er det, investoren husker bedst. Her skal man opremse alle hovedpunkterne i sit pitch gerne med samme energi som man leverer i hooket.
Gode råd:
|
Power stand: Power stand går ud på at |
Lærernes planlægning og teamsamarbejde
Formål:
Med den ekstreme bruger sætter vi spotlight på de vanskeligheder en eller flere elever kan have i undervisningen af den ene eller anden årsag. Protokollen er kun til brug i teamsamarbejdet, når der skal planlægges PBL-forløb.
Tid:
20-45 min. afhængig af indholdet.
Materialer:
Papir og blyant
Vejledning:
Tænk på en elev som kan have svært ved at indgå i projekter.
Tegn eleven i hjørnet af et A4-papir.
Beskriv eleven:
Hvad er elevens styrker?
Hvad er eleven interesser?
Hvad er elevens behov?
Hvordan har eleven det derhjemme? Hvad laver eleven?
Hvordan er elevens sociale liv?
Hvordan er elevens identitet, og hvilken betydning har det for elevens skolegang?
Hvilke udfordringer har eleven både i og uden for skolen?
Nu har I fået kortlagt, hvem jeres elev er. Herunder hvad elevens udfordringer og styrker er.
Tag nu udgangspunkt i jeres projekt. Forestil jer at eleven sidder med ved bordet. Spørg eleven hvad de synes om projektet?
Med udgangspunkt i eleven:
Hvilke faldgruber kan I se?
Præsenter i plenum og find sammen nøgleordene i faldgruberne.
Fælles snak: Med udgangspunkt i eleven og faldgruber, hvad kan du/I gøre for at forbedre det? Hvor skal vi være særlige opmærksomme, er der noget der skal justeres etc..?
7. Tilpas projektet med udgangspunkt i jeres fælles samtale.
Protokolnormer:
I må ikke afbryde
Lyt og vær nysgerrig