Protokoller

Denne øvelse sikrer at alle bidrager, og tilskynder deltagerne til at tænke hurtigt. Deltagerne skriver/tegner deres idé på arket, og giver pen og papir videre til den næste, som enten udvikler på det der lige er tegnet/skrevet, eller tilføjer en helt ny idé. Øvelsen er tidssat til 7 min hvorefter gruppen skal blive enige om en fælles løsning og idé.

Brainstorming er en klassisk idegenereringsteknik, og anses som en af de mest effektive metoder til at få mange ideer i en gruppe på kort tid. Den største ulempe ved metoden kan dog være, at gruppedynamikker og selvcensur ofte forhindrer deltagerne i at dele deres mere fantasifulde ideer. Derfor anvendes regler for brainstorming, som beskrevet nedenfor.

God teknik for grupper til at aktivere alle deltagere og skabe mange idéer. Brainwalking er en version af den klassiske brainstorm, som er god til at aktivere alle deltagere og potentialt skabe mange idéer.

Man kan bruge nedenstående skabelon eller blot folde et A4-papir tre gange, så har man 8 felter til at tegne i.

Deltagerne har hver et ark, hvor venstre side af arket skal bruges til egne idéer, og højre side til andres idéer. Denne øvelse er velegnet til at udveksle idéer, løsninger, svar osv. Kan også gennemføres mundtligt.

En øvelse som viser potentialet af dårlige idéer, som kan anvendes til at initiere kreative procesesser og samarbejde. Øvelsens formål er at skabe et trygt forum for brainstorming, og den egner sig derfor godt i starten af en idéudviklingsproces. Fokus er at udvikle dårlige idéer og undersøge, hvilket potentiale disse kan have ved at vende dem til gode ideer.

Reglerne for Brainstorm:

• Døm ikke egne eller andres idéer
• Gå efter kvantitet
• Opfordr til vilde idéer
• Byg videre på andres idéer
• Vær visuel

VEJLEDNING

1. Deltagerne har 3 minutter til at komme på så mange dårlige ideer som muligt, som skrives på eget papir.
2. Herefter har deltagerne 2 minutter til at udvælge deres dårligste ide samt skrive hvorfor det er den dårligste ide og skrive ideen i en linje eller overskrift på et nyt papir/post it.
3. Deltagerne fortæller derefter meget kort om deres dårlige idé til gruppen. Dette er blot for at alle kan høre om de dårlige og ofte underholdende ideer.
4. Bagefter må deltagerne stjæle den dårligste ide fra hinanden. Alle deltagere skal altså have et papir/post it med en dårlig ide fra en anden deltager.
5. Deltagerne får nu 2 minutter til at vende den dårlige ide til en god ide, og til at være klar til at præsentere ideen.
6. Dernæst præsenterer deltagerne deres gode idé i gruppen på max. et minut.
7. Herefter udvælges den bedste idé i fællesskab, som er udgangspunktet for gruppens samlede løsning - der må gerne tilføjes og ændres på detaljerne.

Den klassiske brainstorm, hvor man har et stort stykke papir eller en masse post it’s. Træk forskellige roller (maler, fysiker, hestehvisker, blind...) og brug dem som udgangspunkt for de ideer, du skriver ned på papiret.

Den kooperative struktur "Mødet på midten" er god til at få alle elever i et team til at opnå enighed eller få nye ideer.

Formål:

Fiskebowlen er en elev-til-elev læringsstrategi, hvor nogle elever er i en ydre cirkel, og en eller flere er i centrum. I alle fiskebowlsaktiviteter har både dem i de indre- og dem i de ydre cirkel roller at udfylde. Elever i inderste cirkel skal løse en given opgave. Den ydre cirkel fungerer som observatører og kan vurdere den inderste cirkels interaktion. Fiskebowl kan både bruges til at vurdere forståelse, vurdere gruppearbejde, tilskynde til konstruktiv elev-til-elev vurdering, diskutere spørgsmål i klasseværelset og/eller til at modellere specifikke teknikker såsom litteraturcirkler eller sokratiske samtaler.

Tid:

20-45 min. afhængig af indholdet.

Materialer:

• Papir og blyant
• Stole eller skriveborde til hver elev arrangeret i to cirkler (man kan også stå op)
• Tjekliste eller refleksionsspørgsmål til yderkredseleverne afhængigt af undervisningsbehovet

Vejledning:

1. Arranger stole i klasseværelset i to cirkler. Den inderste cirkel kan kun være en lille gruppe.
2. Forklar aktiviteten for eleverne og sørg for, at de forstår de roller, de vil spille.
3. Du kan enten informere dem, der vil være inde i forvejen, så de kan forberedes eller bare fortælle dem, når aktiviteten begynder. På den måde kommer alle bedre forberedt.
4. Gruppen i den inderste cirkel interagerer ved hjælp af en diskussionsprotokol eller "manuskriptet" til et rollespil.
5. Giv hver elev i den ydre cirkel en liste over aspekter af gruppeinteraktion, som de stille bør observere og kommentere – for eksempel om gruppemedlemmerne bruger navne til at henvende sig til hinanden, skiftes til eller lade alles stemme blive hørt.
6. Sørg for, at alle elever skiftes til at være i både den indvendige og udvendige cirkel på et tidspunkt, selvom de ikke alle behøver at være med i begge, hver gang du laver en Fiskebowl-aktivitet.

Variation:

• Hver person i den udvendige cirkel kan have én mulighed under fiskeskålen for at fryse eller stoppe de indvendige elever. Denne person kan derefter stille et spørgsmål eller dele en indsigt.
• Bed hver elev i den ydre cirkel til at observere én elev i den inderste cirkel (du skal muligvis fordoble, tredoble eller firdoble) – for eksempel ved at tælle op, hvor mange gange eleven deltager eller stiller et spørgsmål.

Kilde: El Education

Formål

Den sokratiske samtale fremmer tænkning, meningsskabelse og evnen til at debattere, bruge beviser og bygge på hinandens tænkning. Når det er godt designet og implementeret, giver samtalen en aktiv rolle til hver elev, opmundrer eleverne til kritisk tænkning samt lærer eleverne evnen til at diskutere.

Tid: 

30-60 min. 

Materialer

• Provokerende spørgsmål til diskussion, valgt på forhånd
• Tilknyttede tekst(er)
• Ankerdiagram for protokolnormer

Vejledning

1. Placer eleverne i en cirkel (eller to en indre og ydre hvis du benytter dig af fishbowl). 
2. Vælg et relevant stykke tekst eller en samling af korte tekster relateret til projektspørgsmålet. Dette kan være et uddrag fra en bog eller en artikel fra et magasin, et tidsskrift eller en avis. Det kan også være et digt, en novelle eller en personlig erindringsbog. Teksten skal give mulighed for forskellige synspunkter.
3. Lav et åbent, provokerende spørgsmål som udgangspunkt for samtalen. Spørgsmålet bør formuleres, så det fremkalder forskellige perspektiver med mulighed for kritisk tænkning. Eleverne kan også lave spørgsmål til diskussion.
4. Eleverne forbereder sig til samtalen ved at læse det valgte tekststykke på en aktiv måde, der hjælper dem med at opbygge baggrundsviden til deltagelse i diskussionen. Kun hvis man har læst tekststykket, får man "billet" til at deltage i samtalen. Læsning af tekststykket kan nemt inkorporeres med læsestrategier. Eleverne kan for eksempel blive bedt om at læse artiklen på forhånd og "tekstkode" ved at understrege vigtig information, sætte spørgsmålstegn ved dele, de undrer sig over, og udråbstegn ud for dele, der overrasker dem.
5. Når seminaret begynder, skal alle studerende involveres og sørge for, at andre i gruppen bliver draget ind i diskussionen.
6. Begynd diskussionen med det åbne spørgsmål designet til at fremprovokere kritiske refleksioner og forskellige perspektiver. Hvis du bruger fishbowl kan den indre cirkel-elever vælge at flytte til et andet spørgsmål, hvis gruppen er enig, eller facilitatoren kan stille opfølgende spørgsmål.
7. Diskussionen fortsætter, indtil du ringer tid. På det tidspunkt evaluerer gruppen deres proces; hvis du bruger en fiskebowl (se ovenfor), giver de ydre cirkelmedlemmer deres feedbackark til de indre gruppeelever.

Protokolnormer: 

• Respekter andre elever. (Udvis åbenhed og værdsæt andres bidrag.)
• Vær aktive lyttere. (Byg på hinandens ideer ved at henvise til dem).
• Hold fokus på emnet.
• Foretag specifikke referencer til teksten. (Brug eksempler fra teksten til at forklare jeres pointer.)
• Giv input. (Sørg for deltagelse.)
• Stil spørgsmål. (Afklarende spørgsmål og uddybende spørgsmål, der skubber samtalen længere og dybere, når det er relevant).

Kilde: El Education

Formål:
Chalk talk er en skriftlig protokol hvor eleverne responderer på skrift på et vigtigt åbent spørgsmål i stilhed. Det er en måde at opfordre til diskussion og opmærksomhed på problemer, perspektiver og akademiske udfordringer. Chalk talk overkommer de sociale blokeringer, der ofter kan påvirke kommunikationen i et klasserum og sikrer alle stemmer bliver hørt. Protokollen er en eminent måde at opdage mønstre af problemer, da eleverne reflekterer over den information, de har delt.

Tid:

30-45 min.

Roller: 

• Facilitator: Introducerer protokollen, holder styr på tiden og sikrer alle deltagere følger protokollen korrekt
• Deltagere: har hver sin farve tusch/blyant og deltager i stilhed (Protokollen virker kun, når deltagerne svarer inden for tidsrammen og er stille undervejs)

Protokolnormer:

• Vær nysgerrig på hvad alle skriver
• Lad din egen stemme blive set og svar på andres
• Alle meninger er velkomne, men ingen personlige angreb
• Kommenter med en intention om at forsætte diskussionen

Vejledning: 

1. Introduktion. Facilitatoren introducerer protokollen, normerne, gennemgår den skridt for skridt og svarer på spørgsmål om den (5 min)
2. Sæt rammen. Formuler en eller flere vigtige og åbne spørgsmål der vil fremprovokere kommentarer og svar. Skriv dem øverst på et stort stykke papir og hæng dem tilgænglige i klasseværelset.
3. Kridt snak. I stilhed bevæger deltagerne sig nu rundt, skriver kommentarer på det 
   store papir (kan også bruge post-its), svarer på og læser andres kommentarer. Ingen 
   sidder ned i dette tidsrum. (10-20 min)
4. Finde mønstre. To-og-to gennemgår eleverne samtlige kommentarer for at finde mønstre, noget der overrasker dem eller noget specielt de lægger mærke til. Noteres på et stykke papir og bliver ikke gjort i stilhed. (5 min.)
5. Gruppesnak. Lad alle par dele hvad de har fundet af mønstre og temaer indtil alle perspektiver er delt.

Kilde: Kilde: Imagine If

Formål:

Protokollen fungerer godt til at debriefe en tekst, video eller andet matriale. Da deltagerne kun taler med en person af gangen, kan det give mere tryghed og ro til at dele sine idéer, end hvis det foregik i plenum. Derudover giver det deltagerne mulighed for at øve sig i at være både aktiv lytter og taler.

Tid:

15-30 min.

Roller: 

• Facilitator/lærer: Introducerer protokollen, holder styr på tiden og sikrer alle deltagere følger protokollen korrekt.
• Deltagere: Forbereder sig inden protokollen og deltager aktivt undevejs.

Vejledning:

1. Vælg materiale og spørgsmål. Inde protokollen startes dykkes der ned i et valgt materiale. Ud fra det laver facilitatoren eller deltagerne selv spørgsmål om materialet, som skal bruges som udgangspunkt for protokollen.
2. Introduktion. Facilitatoren introducerer protokollen, gennemgår den skridt for skridt og svarer på spørgsmål om den.
3. Deltagerforberedelse. Giv deltagerne mulighed for at samle sine tanker omkring materialet inden speeddating starter.
4. Klargøring af rummet. Deltagerne stiller op i en inder- og ydercikel med lige mange i hver. Indercirklen vender ryggen mod midten, så de nu alle står ansigt til ansigt med en fra ydercirklen. 
5. Speeddating. Facilitatoren stiller nu ét spørgsmål og giver deltagerne et tidsrum, de har til begge at få svaret på spørgsmål (fx 3 min). Deltagerne deler nu deres tanker med hinanden. Når tiden er gået, roterer den ene cirkel en tak. Herefter gentages proceduren med et nyt spørgsmål. 
6. Afslutning. Forsæt indtil alle spørgsmålene fra faciltatoren er besvaret. Giv evt. mulighed for deltagerne kan stille spørgsmål ud til hele gruppen. 

Formål:

Eleverne skal hjælpe hinanden med at gøre projekterne bedre ved at give feedback med fokus på hvad der fungerer, hvad der kan blive bedre og komme med nye ideer. Man skal i tunningen være skarp på, hvilket fokus der ønskes feedback på - handler det fx om noget særligt indhold, præsentation eller skriftlighed.

Tid: 

15- 45 min. 

Protokolnormer: 

• Træd op eller gå tilbage (del luften)
• Vær hård på indhold, blød på mennesker
• Vær venlig, hjælpsom og specifik med feedback
• Respekter protokollen 

Roller: 

• Præsentator: Person eller gruppe der bringer et projekt eller en idé der skal diskuteres.
• Deltagere: Gruppen der lytter og giver feedback
• Facilitator: Tidsholderen og en der holder gruppen ansvarlig over for protokollen.

Vejledning:

OBS: Det er muligt at varierer i tiden. 

Kilde: Imagine If

Formål: 

At deltagerne giver og får feedback på trin i en proces, fx udfyldte planlægningsdokumenter, som kan give ideer til
det videre forløb.

Tid: 

25 min.

Materialer: 

• Fx kæmpe post-it
• Post-it sedler
• Blyant

Vejledning: 

Formål: 

At alle elever præsenterer deres læringsberetning. 

Tid: 

Det er op til jer. 

Materialer: 

• Borde, plancher er lignende til fremvisningen
• Produkter og delprodukter

Protoknormer: 

• Vær sød, specifik og hjælpsom
• Følg stilladseringen for læringsberetningen

Vejledning: 

1. Alle elever stiller op og gør klar til fremvisning.
2. Publikum placeres ved en gruppe med en feedbackseddel (det er vigtigt, at alle grupper har publikum).
3. Gruppen præsenterer deres læringsberetning (7 min.)
4. Publikum stiller spørgsmål (evt. med hjælp fra feedbacksedlen) (4 min.)
5. Publikum giver skriftlig feedback til gruppen (fx en afkrydsning - kan/kan næsten/ikke der endnu (2. min.)
6. Rotation

Formål:

Pitch er hvor eleverne præsenterer deres idé og prototype. Pitch-begrebet stammer fra iværksættermiljøet, hvor det ikke er nok at have en god idé, du skal også finde investorer til din idé.
Pitchet skal på kort tid give dine tilhørere svar på de vigtigste spørgsmål og gøre dem interesserede i at vide mere om dig og din virksomhed.

Tid:

Tiden kan variere alt afhængig af det ønskede outcome. Det kan være alt fra elevatormodellen (du har fra 0. etage til 9. etage til at overbevise din chef, om din gode idé), til et pitch i en størrelsesorden ala Løvens Hule. 

30 sek.-10 min. 

Materialer: 

Eventuelle elevprodukter til fremvisning. 

Vejledning:

1) Hook (8 sek.!)

Hooket er her hvor du fanger tilhørernes opmærksomhed. Det må gerne være provokerende og intens.

2) Behov  (30 sek.!)

Nu har du fanget deres opmærksomhed, så handler det om at beholde den. Det er nu du skal forklare hvorfor det lige er din idé, der er interessant for dem - hvorfor er der et behov for din idé i verdenen.

3) Metode

Det er nu, du skal forklare helt konkret hvordan du har tænkt dig at din ide skal realiseres og fungere. Her er det vigtigt stadig at være skarp og kun fortælle det absolut mest nødvendige for at forstå konceptet.

4) Belønning

Når vi snakker entreprenørskab er det potentielle investor man pitcher for. Her er det selvfølgelig vigtigt at fortælle hvad de får ud af det. Det tvinger eleverne til at tænke over hvilken værdi deres idé skaber.

5) Konkurrenter

Findes der koncepter der minder om ens idé, hvilket der ofte gør, er det vigtigt at man for fortalt hvorfor netop ens idé er bedre end de eksisterende.

6) Afslutning

Dette er muligvis det vigtigste punkt i hele pitchet, da det er det, investoren husker bedst. Her skal man opremse alle hovedpunkterne i sit pitch gerne med samme energi som man leverer i hooket.

Hvis du vil have det som PDF så klik her.