PBL Gold standard

Projektbaseret læring af høj kvalitet

Du præsenteres i følgende artikel for en oversigt over de syv/otte væsentlige projektdesignelementer, som det kræver at lave PBL af høj kvalitet. Inspiration er hentet fra bogen "Gold Standard PBL: The Essential Project Design Elements" af John Larmer og John Mergendoller (2015), og meget af vores viden er hentet fra PBL-works, som har en masse artikler, protokoller og inspiration at hende.  

Hvis du vil dykke dybere ned i, hvordan man arbejder med nogle af elementerne i praksis, kan du læse artiklen Læringstrekanten (Læringsmål, projektspørgsmål og offentligt produkt), hvor der står beskrevet, hvordan vi arbejder med designelementerne i HTK.

De syv designelementer

Projektbaseret læring er en transformativ pædagogik, som gennem autentiske læringsforløb, styrker elevernes viden og kompetencer til det liv, der møder dem efter 9. klasse. Hvis vi gør PBL godt, så vil det også hjælpe alle vores elever til at lære og trives. 

For at dette skal lykkedes, skal vi tage udgangspunkt i tre nøglekomponenter: 

• De syv projektdesignelementer: Disse syv elementer (som er i fokus i denne artikel) er de egenskaber, der adskiller et projekt af høj kvalitet fra andre former for undervisningssmetoder.
• Projektbaseret undervisningspraksis: Hvordan skaber vi PBL-kultur i og omkring eleverne på skolen, i klasseværelset, i undervisningen, i gruppearbejde og i planlægning?  Fx stilladser, protokoller, fysiske rammer ect..
• En individuel vision for PBL: Ud over at kende til metoderne i PBL-pædagogik, så kræver PBL også at lærerne har en klar vision for, hvordan deres projektdesign og implementering imødekommer alle deres elevers behov. 

Hver komponent af de syv designelementer er beregnet til at støtte alle studerende i læring af meningsfulde og relevante læringsmål.

Læringsmål 

Elevers læring af fagligt indhold og kompetenceudvikling er i centrum for ethvert veldesignet projekt. Ligesom linsen på et kamera sætter vores ramme fokus på PBL for at hjælpe eleverne med at få den viden, forståelse og færdigheder, de har brug for at trives. Dvs., at det er vigtigt, at der både er fokus på faglighed og kompetenceudvikling, når vi laver læringsmål for de enkelte projekter:

• Faglighed: Eleverne skal præsenteres for og lære fagligt indhold, begreber og dybdegående forståelser, der er grundlæggende for skolens fagområder. I gode projekter lærer eleverne at anvende viden til den virkelige verden, når de løser problemer, besvare komplekse spørgsmål og skaber produkter af høj kvalitet.
• Kompetenceudvikling: Faglig viden er i sig selv ikke nok. I skole, på arbejdspladsen, som medlemmer af samfundet og i elevernes liv generelt skal de være i stand til at tænke kritisk og løse problemer, arbejde godt sammen med andre og kommunikere effektivt. De skal også styre projekter og nærme sig nye opgaver med kreativitet og innovation. Vi kalder den slags kompetencer for succesfærdigheder. 

Det er vigtigt at bemærke, at succesfærdigheder kun kan læres gennem erhvervelse af fagligt indhold og forståelse. For eksempel lærer eleverne ikke kritisk tænkning abstrakt, isoleret fra emnet; de får dem ved at tænke kritisk over matematik, videnskab, historie, engelsk, karriere / tech, kunst osv..

Få hjælp til læringsmål her: Læringsmål

1. Projektspørgsmål

Projektet skal altid indrammes af et meningsfuldt problem, som skal løses, eller et spørgsmål som skal besvares. Det handler om at gøre undervisningen meningsfuld, og her spiller projektspørgsmålet en afgørende rolle. Spørgsmålet skal tilpasses læringsmålene, men det skal også, så vidt det er muligt, tage afsæt i elevernes interesser, identitet og/eller samfund. Problemet skal være konkret (skolen skal blive bedre til at sortere affald) eller abstrakt (hvornår er en krig berretiget?). Man kan med fordel inddrage lokalområdet i sit projektspørgsmål, så eleverne oplever problemet som autentisk og aktuelt. 

Hvorfor: Et veldesignet problem eller spørgsmål gør læring meningsfuld for eleverne. De får ikke bare viden for at huske det; De lærer, fordi de har et reelt behov for at vide noget, så de kan bruge denne viden til at løse et problem eller besvare et spørgsmål, der betyder noget for dem. Dette hjælper også eleverne med at udvikle en problemløsende disposition og skaber konteksten for at opbygge færdigheder og selvtillid, som eleverne kan anvende på andre udfordringer i deres liv, samfund og arbejde.

Få hjælp til projektspørgsmålet her: Projektspørgsmål

2. Undersøgelse

Når man dykker ned i undersøgelsen, vil det være en fordel at overveje hvordan og hvad, eleverne skal undersøge. Undersøgelsesprocessen vil ofte vare mere end et par dage, da det tager tid at stille spørgmål, gøre sig nye refleksioner, finde svar/løsninger på spørgsmålene, stille nye spørgsmål og afslutningsvis gentage processen. Undersøgelsen kan være alt fra forskning i fysik/kemi lokalet, til at læse en bog, til at søge på internettet, til at tage på ekskursion eller interviewe eksperter. 

Hvorfor: Læring gennem vedvarende undersøgelse hjælper eleverne med at engagere sig i verden fra et sted af nysgerrighed. Eleverne, der laver undersøgelsesbaserede projekter, udvikler evnen til at stille meningsfulde spørgsmål og effektivt søge svar på spørgsmålene. Vedvarende undersøgelse hjælper også med at huske den faglige viden, de har taget med sig, da eleverne selv finder frem til denne viden.

3. Autensitet

Autentisk undervisning handler om, at få udviklet problemstillinger, som kan overføres til den virkelighed, eleverne omgiver sig i. Et projekt kan være autentisk på flere måder, ofte i kombination. Det kan have en autentisk kontekst, såsom når eleverne løser problemer som mennesker i verden står over for (f.eks. Iværksættere, der udvikler en forretningsplan, ingeniører, der designer en bro eller rådgivere til byrådet, der anbefaler politik). Det kan også være brug af virkelige processer, opgaver og værktøjer, såsom når eleverne planlægger en eksperimentel undersøgelse eller bruger digital redigeringssoftware til at producere videoer i professionel kvalitet. Det kan også have at gøre med en reel indvirkning på andre, f.eks. når eleverne adresserer et behov i deres skole eller lokalsamfund (f.eks. design og bygning af en skolehave, forbedring af en park, støtte til lokale indvandrerfamilier) eller at skabe et produkt, der vil blive brugt eller oplevet af andre. Endelig kan et projekt have personlig autenticitet, når det taler til elevernes egne bekymringer, interesser, kulturer, identiteter og problemer i deres liv.

Hvorfor: Autensitet er med til at engarere eleverne. Hvis de kan se formålet, øges motivationen, fordi de ser, hvorfor det, de lærer, betyder noget. Eleverne forstår også, hvordan man overfører læringen til det virkelig liv, da de anvender begreber og færdigheder til livet ud over klasseværelset. Afslutningsvis giver det eleverne kompetencer de kan bruge uden for skolen (herunder kulturel kompetence, viden om safundet og sprogfærdigheder).

4. Elevinddragelse

I det moderne samfund forventes det, at vi som borger er deltagende, men på et oplyst grundlag, som vi har taget kritisk stilling til. Derfor skal vores elever uddannes i at tage selvstændige beslutninger, træffe rigtige valg for dem selv og fællesskabet samt overveje det rigtige handlinger. Eleverne opfordres i PBL af den grund til at tale på deres egne måder og udtrykke deres egne meninger, snarere end at tale på måder, de tror, læreren ønsker.

Stilladseringer til at inddrage eleverne og give dem medindflydelse, kan være et effeltivt redskab. Vi skal være opmærksomme på, hvad eleverne er klar til at håndtere, og hvilken stilladsering, det kræver af undervisningen. Effektive projekter formes af elevernes valg: eleverne kan have input og (nogle) kontrol over mange aspekter af et projekt, lige fra de spørgsmål, de genererer, til de ressourcer, de vil bruge til at finde svar på deres spørgsmål, til de opgaver og roller, de vil påtage sig som teammedlemmer, til de produkter, de vil skabe. Nogle klasser vi også være klar til at vælge emnet og arten af selve projektet; De kan fx skrive deres eget kørselsspørgsmål og beslutte, hvordan de vil undersøge det, demonstrere, hvad de har lært, og hvordan de vil dele deres arbejde.

Hvorfor: At have indflydelse på et projekt skaber en følelse af ejerskab hos den enkelte elev. Når elevernes stemmer er centreret i projekter, er de i stand til at lære af hinanden, og de lærer, at deres stemmer og ideer betyder noget. Det giver desuden eleverne nye kompetencer, hvor de bliver i stand til kritisk stillingtagen, kommunikation, kreativitet og samarbejde. 

5. Refleksion

John Dewey, påpegede, at vi ikke lærer af erfaring. Vi lærer af at reflektere over erfaringer. I løbet af et projekt bør eleverne – og læreren – reflektere over, hvad de lærer, hvordan de lærer, og hvorfor de lærer, samt hvilken forskel det før for dem som individer. Det er vigtigt eleverne ikke kun ser en udfordring, de skal også lære at håndtere den via relevant refleksion. 

Hvorfor: Refleksion over indholdet, viden og forståelse hjælper eleverne med at styrke det, de har lært, og tænke over, hvordan det kan anvendes andre steder ud over projektet. Refleksion over selve projektet - hvordan det blev designet og implementeret - hjælper eleverne med at beslutte, hvordan de kan nærme sig deres næste projekt, og hjælper lærere med at forbedre kvaliteten af deres PBL-praksis. Og refleksion over deres egen vækst som elever - herunder inden for udvikling af succesfærdigheder - hjælper eleverne med at tage ejerskab over deres læring, fejre succes og identificere nye mål for fortsat vækst.

6. Kritik og revision

Hvis elevernes projekter skal være af høj kvalitet, så skal de lære at give og modtage konstruktiv peer feedback. Her kan følges protokoller for projekttuning eller generel feedback. 

Hvorfor: Ved at give feedback og modtage feedback bliver eleverne bevidste om, hvor deres projekt kan forbedres. At give og modtage målrettet feedback hjælper eleverne med at opbygge en fælles forståelse af, hvordan kvalitetsarbejde ser ud med hensyn til det målrettede indhold og færdigheder. Det udvider også ansvaret for formativ evaluering og kollektiv læring fra læreren alene til hele klassen, hvilket hjælper med at skabe en kultur af indbyrdes afhængighed og investering i kollektiv læring.

Find protokoller her: Protokoller

7. Offentligt produkt og fremvisning

I PBL af høj kvalitet deler eleverne det arbejde, de skaber, med et publikum uden for klasseværelset. Det kan være på forskellige måder, alt fra fysisk, til digitalt, til noget der er designet eller bygget. Vigitgst er, at det offentlige produkt skal være genstand for den læringsberetning, som eleverne skal fremføre med udgangspunkt i deres produkt. Fremvisningen kan være kørt op til det helt store, men det kan også holdes i det små. Du kan tænke det på samme måde, som at du i nogen projekter skruer op for lyset og i andre projekter skuer ned. En vekselvirkning mellem det storstilede og det mindre, er rarest for både elever og lærere at være i. Det, der er vigtigt, er, at nogen ud over læreren vil se elevernes arbejde og høre om deres læring.

Flere skoler i Høje Taastrup kommune omdanner det traditionelle "åbent hus" til en udstilling af projektarbejde, som hjælper med at opbygge forståelse og støtte til PBL blandt interessenter. Når offentligheden ser, hvilke produkter af høj kvalitet eleverne kan skabe, bliver de ofte overraskede – og ivrige efter at se mere.

Hvorfor: Der er tre hovedårsager til at skabe et offentligt produkt i PBL af høj kvalitet.

1. For det første tilføjer et offentligt produkt, ligesom autenticitet, elevernes motivation til at lave et ordentligt stykke arbejde. Dette fordi der er noget på spil. Når eleverne skal præsentere eller viser deres arbejde til et publikum uden for klasseværelset, hæves indsatsen - og barren for elevernes præstationer.
2. For det andet, skaber elevernes produkter noget håndgribeligt at snakke/diskutere ud fra. Den sociale dimension bliver vigtig, fordi eleverne lærere at stå på mål for deres arbejde, argumentere og tage ejerskab overfor andre. 
3. Endelig er offentliggørelse af elevernes arbejde en effektiv måde at kommunikere med familier, medlemmer af samfundet og den bredere verden om, hvad PBL er, og hvad det gør for eleverne. 

Få hjælp til offentligt produkt her: Offentligt produkt og fremvisning

Projektdesignelementer som vejledning for lærere

De væsentlige projektdesignelementer er designet til at fungere som vejledninger for lærere, når de planlægger Gold Standard-projekter til deres klasseværelser. De er også beregnet til at blive udviklet over tid - ikke alle elementer vil være stærke i en lærers første projekt, men de vil blive mere tydelige, efterhånden som lærere og deres elever får erfaring og tillid til projektprocessen. Det vigtigste, når lærere begynder at arbejde med de væsentlige projektdesignelementer, er, at de gør det med fokus på den transformative effekt, som PBL kan have for alle studerende.

Kilde: PBL-works